Når samfundsnormer gør mennesker til problemer

Af Frederikke Egeberg Elkjær, 20. februar 2022

Hvordan lever vi vores bedste liv? Det er der en masse normer, der ved. Vi skal beklæde os i det rette tøj alt efter kontekst, handle økologisk, bo skønt – men heller ikke have så mange ting, at det går over i samlermani. Her er det bedre at tippe mod minimalisme, hvor det ikke er ens ting, der ejer en, men en selv, der ejer tingene. Når vi går på gaden, skal vi tage hensyn til andre mennesker. Vi skal holde til højre, gå med hunden i snor, stoppe for rødt og så videre. Disse normer er vi alle opvokset med, og i denne artikel vil jeg komme nærmere omkring, hvad der sker, når samfundsnormer gør mennesker til problemer.

For det gør de. Når vi ikke følger normerne, sker der nemlig det, at vi ubevidst bevæger os ud på dybt vand, hvor det pludselig bliver tilladt for andre mennesker at evaluere og vurdere os. De forstår for hurtigt, og en enkelt handling kan hurtigt komme til at dække for helheden. Hvad vi glemmer, er dog, at disse normer er oppe imod det enkelte individs livskundskab. Med andre ord alt det, vi har lært, gjort os af erfaringer og ved om verden.

Livskundskaben har vi med os i alle de handlinger, vi foretager os – men når vi står der på ølkassen, stikker ud fra mængden og bliver negativt vurderet, kan vi begynde at tvivle på os selv og glemme årsagerne til, hvorfor vi handlede, som vi gjorde. I disse tilfælde kan det opleves som betydningsfuldt at komme i kontakt med sin agenthed. Når dette sker, kommer vi nemlig tættere på os selv og vores egen, frem for samfundets forståelse af, hvordan vi lever vores bedste liv.

Hvad er agenthed?

Et af de begreber, som florerer i min bevidsthed efter mit møde med narrativ teori, er agenthed. Jeg opfatter det som et flerdimensionelt begreb, som jeg har svært ved at beskrive. For det eneste, jeg kan tænke på, når jeg tænker på agenthed er at være agent i eget liv. Agent på sådan en måde, hvor man ser sig selv udefra og har en tydelig strategi for ens liv – eller sagt med et tydeligere metaforisk billede, er man næsten hyret på forhånd til at løse en bestemt opgave. Denne tankegang stemmer godt overens med Søren Kierkegaards citat:

“Livet er en gave og en opgave” (Andersen, 2010, s. 84).

Tilfældigt er det ikke, at gave benævnes før opgave – for ifølge Kierkegaard kan vi ikke løse livets store opgave, før vi har forstået gaven i det. Personligt tillader jeg mig at reflektere videre over, at det måske også kan være svært at vide på forhånd hvilken opgave, det er, vi skal løse, hvis vi ikke kender til vores personlige agenthed? Vores værdisæt, der kan guide os i forskellige retninger, når der skal træffes beslutninger for vores liv. Ifølge min forståelse af narrativ teori er det netop disse værdier, som vi har opbygget gennem levede erfaringer og situationer, der kan være med til at gøre os bevidste om fordele og ulemper ved at gå den ene eller anden vej. Derfor er ordet integritet en allieret til agentheden i min personlige forståelse af begrebet. Integritet handler nemlig om at handle i overensstemmelse med sine værdier, og slår man ordet op i Den Danske Ordbog, lyder den formelle definition således:

“… en persons evne og vilje til at handle selvstændigt, ærligt og redeligt uden uvedkommende eller upassende hensyntagen til nogen eller noget.”
(Den Danske Ordbog, 2022)

Gennem undervisning og litteratur er jeg blevet præsenteret for den mere teoretiske forståelse af agenthed, og her har jeg især noteret mig, at alle mennesker er intentionelle. Der er altid en mening med de ting, vi gør, hvorfor agenthed også̊ hænger sammen med menneskers færdigheder, viden og intentioner. Med andre ord handler mennesker ikke alene på baggrund af deres erfaringer i livet, men også ud fra nogle bagvedliggende bestræbelser, der indeholder styrke og målrettethed. Som narrativ samtalepartner er min fornemmeste opgave derfor at få ført handlinger ud af tilfældighedens lys og ind i en sammenhængende fortælling, der vækker genklang og betragtes som meningsfuld for den, jeg taler med. For i øjeblikket, hvor intentionerne bevidstgøres, vækkes et individets agenthed.

Hvorfor finder jeg agenthed relevant?

Sammenlignes min personlige definition af integritet med den mere teoretiske forståelse af agenthed, er der flere lighedspunkter, da begge begreber taler ind i at foretage handlinger ud fra menneskers grundlæggende værdisæt. Dog adskiller de sig også fra hinanden, da integritet i min opfattelse kan udgøre en bevidsthed, vi har, inden vi handler, hvorimod agenthed bevidstgøres retrospektivt, når vi ved hjælp af stilladserende spørgsmål får italesat vores tavse viden. Italesat vores bestræbelser, som tidligere har været ubevidste for os.

Præcis af denne årsag finder jeg opmærksomheden på agenthed enorm brugbar og betydningsfuld. For i de situationer, hvor vi ikke lever op til samfundets normer og idealer, men handler ud fra vores agenthed, kan det slå̊ gnister i relationer. Mennesker kommer let til at blive opfattet som problemer, fordi de handler på måder, der ikke hjælper fællesskabet på vej. Den moderne magt formår i disse situationer ikke “at holde os fast i nakken” og disciplinere os, fordi vi selv ubevidst har taget stilling til, hvordan vi lever vores “bedste liv”. Endnu vanskeligere kan det blive, når vi handler ud fra vores agenthed uden selv at kunne redegøre for vores bestræbelse. Derfor har det stor betydning, når andre stiller sig nysgerrige på os og får vores tavse viden ført op til overfladen. Når det sker, må vi italesætte den overfor de mennesker, vi er i selskab med, og her er min erfaring, at det er de færreste mennesker, der ikke kan forstå vigtigheden af det, vi har bestræbt os på. Der skabes forståelse, og i bedste tilfælde kan det føre til, at vidner understøtter bestræbelsen, hjælper os på vej og fører os tættere på os selv.

Vendes der afrundende tilbage til Kierkegaards citat, må sådanne situationer være livets gave. Altså̊ de situationer, hvor vi kommer i kontakt med og lever i overensstemmelse med vores agenthed. Herfra kan vi begynde at koncentrere os om opgaven.

Hvordan har du det, når du trodser normerne og handler ud fra din agenthed?

#agenthed #normer #narrativteori

Andersen, Kirstine (2010): Kap. 6 (s. 79-88): Den etiske fordring i ledelse i: Kierkegaard og ledelse. Frydenlund.