Når dominerende fortællinger begrænser vores handlemuligheder

Da vi, Marlene og Frederikke, i går stod i døren og tog imod 20 deltagere, der skulle på kursus i Narrativ Samtalepraksis, følte vi os meget beærede. Beærede over, at så mange skønne individer viste os tillid og havde et ønske om at lære om nogle af de faglige perspektiver og samtalegreb, som vi læner os op ad i hverdagen.

På kurset zoomede vi blandt andet ind på, hvordan dominerende og negative fortællinger om os selv og andre kan være med til at fastholde individet i sine problemer. Simpelthen fordi der ikke gives plads til, at den enkelte kan beskrive sin viden og erfaring samt sætte ord på den mening, vedkommende selv tillægger sine handlinger.

Vi lærte kursisterne, hvordan de gennem spørgeteknikker kunne genforfatte fortællinger på ny, således de fik adgang til mere foretrukne fortællinger om hinanden, kollegaer, borgere eller andre, de er i kontakt med gennem deres arbejde. Fortællinger, som lyser på dét, den enkelte kæmper for, forsøger på eller bestræber sig efter.

Ud fra vores perspektiv kan en enkelt historie eller begivenhed nemlig ikke definere et menneske. Der vil altid være afvigelser og modstridende forløb, som ikke understøtter den dominerende fortælling. Med andre ord: Der kan altid fortælles mere.

• En fortælling om ”at være for meget” kan f.eks. også være et udtryk for ”at ville skabe god stemning”.

• En fortælling om ”at være asocial” på arbejdspladsen kan også være et udtryk for ”at prioritere sin familie”.

• Og en fortælling om ”at være konfliktsky” kan også være et udtryk for ”at ville være nær andre mennesker”.

Tusind tak for besøget til de deltagende. Vi ses senere på måneden til kursets dag to 😊

Vil du med til efteråret, når vi starter et nyt hold? Så læs mere under Kurser.