Efterskrift på 2-dages kursus i Narrativ samtalepraksis
”Sig narratiiiiiiiv”, sagde en af kursisterne lige inden, Louise tog billedet af os alle sammen. Et ord, vi har sagt mange gange, siden gruppen i starten af april startede på vores kursus i Narrativ samtalepraksis.
Et koncentreret kursus med øvelser og teori om alt fra samtalegreb, der adskiller individer fra deres problemer, til strukturerede responsmetoder, som kan skabe intimitet og forbundethed mellem mennesker. Om kursets indhold kunne vi skrive meget mere… men nogle gange er det også fint at forsimple det komplekse og gøre det lidt mere jordnært.
Så det vil vi forsøge 😊
Om kurset sagde deltagerne…
– Jeg har fået nogle konkrete redskaber i forhold til at være professionel omsorgsperson. Konkrete redskaber til samtaler med udfordrede borgere. Jeg har lært, hvad et narrativ er, og hvor vigtige narrativer er i vores forståelse af os selv og hinanden… og så er jeg blevet opmærksom på hvor meget magt, de har.
– Vi er en meget ny personalegruppe, og qua de øvelser, vi har lavet, er vi kommet tættere på hinanden. Vi har lært hinanden at kende på andre måder, end vi normalvis ville gøre gennem vores arbejde. Det har bidraget til en god relationsdannelse.
– Hvis man brænder for det narrative, er det her et fedt kursus.
Tusind tak til jer kursister for at gå med nysgerrigheden forrest og smitte os med jeres gode energi.
Tillykke med gennemførelsen af kurset 😊
/Frederikke og Marlene
Skriv et svar