Bevidning: Et meningsfuldt møde mellem to mennesker

Supervision skaber overblik, øget trivsel, nye perspektiver og et styrket kollegialt fællesskab – vel og mærke, hvis deltagerne i supervisionsrummet har mod på at italesætte udfordrende temaer og situationer, når de presser sig på. Det er dog ikke altid tilfældet. I vores arbejde oplever vi nemlig, at ledere og medarbejdere af og til ser skeptisk på at skulle forstørre interne konflikter og udfordringer. De søger i stedet mod løsninger, som resulterer i, at de glemmer at lytte til hinandens perspektiver.

I vores arbejde bruger vi derfor bevidning som en central metode til at forbedre den interne respons i supervisionsgrupper. Ved at respondere på det sagte gennem en konkret gengivelse af sætninger, som kobles til værdier og en personlig genklang, dannes der resonans mellem deltagerne. Effekten er, at deltagerne bliver medskabere af hinandens identitetsfortællinger.

Der opstår et meningsfuldt møde mellem to mennesker.  

Bevidning kan dog sagtens bevæge sig uden for supervisionsrummets fire vægge og leve i organisationer. Artiklen henvender sig derfor til dig, som ønsker at bruge bevidning i dit arbejde til at forbedre den interne respons på arbejdspladsen.

Man skal ikke bære på tyngden alene, men i fællesskab

Responsen, vi får fra ledere og kollegaer, er skabende og afgørende for vores faglige selvopfattelse. Afvisninger, pres og kritik skaber udbrændthed, hvorimod en bekræftende, opløftende og engageret respons hjælper os til at stå ved personlige værdier og vores faglige identitet. Sidstnævnte vil vi gerne fremme i bevidning.

Bevidningens formål er at bekræfte og udfolde det, som allerede er sagt ved at italesætte den genklang, som andres ord og handler skaber i ens eget liv. For at fremhæve et eksempel kan kollegaers historier igangsætte indre stemninger, billeder og bevægelser hos os selv. Bevægelserne foregår hele tiden, men det er sjældent, vi italesætter dem overfor andre. Det gør vi inden for bevidning. Her gengiver vi altså ikke kun det sagte, men også de billeder og associationer, som vi får ind på vores indre lystavle.

Når vi fortæller om den indre lystavle i relation til en fælles værdi, som andre kan genkende, skabes der forståelse og en stærk samhørighed. Herfra bærer vi ikke på tyngden alene, men i fællesskab.

Anvend bevidning i praksis

Bevidning foregår ved, at en fokusperson beskriver en situation til en ordstyrer, som faciliterer et møde. Undervejs er der et lyttende publikum, som individuelt noterer de sætninger, der gør indtryk fra fokuspersonens fortælling. Herefter bevidnes publikum af facilitator, mens fokuspersonen lytter uden at svare eller have øjenkontakt med dem. Formålet er her, at fokuspersonen får mulighed for at indtage et personligt rum, hvori tanker og refleksioner får frit løb. Som afslutning beskriver fokuspersonen, hvad der har gjort indtryk på vedkommende, og dialogen åbnes op til publikum. Det bevidnende publikum interviewes altså på baggrund af følgende spørgsmål:

• Udtrykket: Hvad har du særligt hæftet dig ved/lagt mærke til, at X har sagt? (Her gengives sagte sætninger så præcis formuleret, som muligt).
• Værdier: Hvad får du fornemmelsen af er vigtigt for X?
• Metafor: Når du tænker på den værdi, som er vigtig for X, hvad ser du så for dig?
• Resonans: Hvad kommer du til at tænke på fra dit eget liv, der også handler om den værdi? Hvilken konkret episode dukker op i hukommelsen
• Transport: Hvad bliver du mindet om – eller måske inspireret af – efter at have lyttet til X?

At åbne op for perspektiver og muligheder i situationer, hvor vi tror, vi skal lukke ned, skaber forbindelser mellem mennesker – og det er netop det, bevidning kan.