Der kan altid fortælles mere om hvem, vi er 🗣

Da tilmeldingerne i foråret tjekkede ind til vores 2-dages kursus i Narrativ Samtalepraksis, var deltagerlisten fyldt med faglige profiler, der besad stillinger som coach, sorgvejleder, forstander, viseforstander, mentorer m.m.

Professionelle folk, som alle til dagligt stiller sig skulder-ved-skulder i arbejdet med mennesker, som rammes af udfordringer i livet.

Som indflyvning til kurset i torsdags, havde det været nærlæggende at bede deltagerne om at præsentere dem selv ud fra en snævr og faglig elevatortale. I stedet valgte vi at gøre noget andet. For vores erfaring fortæller os, at der med elevatortalen oftest kan opstå en form for magt-hieraki fra start.

For hvem ved mest? Hvem har mest uddannelse? Og hvem står med de mest vanskelige problemstillinger i deres arbejde?

Den dominerende elevatortale gik vi udenom – og heldigvis med god effekt. I stedet bad vi kursisterne om at fortælle noget om dem selv, som ikke handlede om deres arbejde.

En øvelse, som til trods for at være simpel, siger meget om en central grundtanke i narrativ praksis: Nemlig, at der altid kan fortælles mere om hvem, vi er.

Torsdag og fredag kom vi omkring alt fra magt, til dominerende fortællinger, genforfattende samtaler, eksternaliserende sprogbrug, bevidning og meget mere.

En stor tak skal lyde til Jesper, Helle, Christina, Mathias, Jan, Uffe, Peter, Karen Marie og Karen. Med jer på holdet opstod intimiteten med det samme. Fantastisk! 👫👫

De bedste hilsner
Frederikke og Marlene