Kursus i Narrativ Samtalepraksis 2025
Med vores kursus i narrativ samtalepraksis får du viden om og træning i konkrete narrative metoder, der motiverer og styrker handlekraften hos dem, du taler med.
Den narrative tilgang handler om at gøre dem, du taler med mere vidende om egne værdier, færdigheder og viden. Når det sker, kan de handle mere hensigtsmæssigt overfor de problemer og udfordringer, de møder i deres liv.
I narrative samtaler tilgås problemer og udfordringer ud fra ideen om, at der altid er sket og gjort mere end det, der bliver fortalt. Problemhistorier står ofte i vejen for det foretrukne. I vejen for alt det personen også har at sige om sig selv og dermed det som personen også kan gøre i en given situation. Kurset gør dig derfor i stand til at udfolde den andens problemer og udfordringer, så der kan siges mere end det, personen plejer at fortælle og dermed åbne for nye perspektiver, veje og handlinger, som er mere foretrukne for personen.
Kursets formål er træning og undervisning i grundlæggende narrative principper og samtaleteknikker og tager afsæt i metoden genforfattende samtaler. Undervisningen består af oplæg, demonstrationer og metodetræning, som gør dig i stand til at udføre genforfattende samtaler, bevidnende samtaler og anvende eksternaliserende sprogbrug.
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere samt dig, der til dagligt arbejder med samtalepraksis. Samtaleerfaring eller forudgående kendskab til narrativ teori og praksis er ikke en forudsætning for at deltage i kurset.
Tid og dato
6. marts kl. 9.00 – 15.00
13. marts kl. 9.00 – 15.00
20. marts kl. 9-15.00
Kursets undervisere
Marlene Andersen: Narrativ konsulent, terapeut & supervisor
Frederikke Egeberg Elkjær: Narrativ konsulent, terapeut & underviser
Parkering
Kommer du i bil, kan du parkere hos Mødestedet på Gugvej 158, 9210 Aalborg SØ, hvor vores virksomhed holder til, eller du kan holde langs de små sidegader i nærheden.
Forplejning
Under hver kursusgang vil der blive serveret morgenmad, frokost (sandwich fra Mums deli) og lidt sødt til eftermiddagskaffen. Desuden vil der være kaffe, te og vand frit tilgængeligt hele dagen.
Pris
Kr. 4.500 ,-
50% studierabat
Tilmelding
For tilmelding skriv til Frederikke på mail: frederikke@ncfs.dk
Afbud
Ved afbud tidligere end 4 uger før kursusstart returneres hele kursusafgiften
Ved afbud tidligere end 2 uger før kursusstart returneres 50% af kursusafgiften
Ved afbud tidligere end 1 uge før kursusstart returneres 25% af kursusafgiften
Ved afbud mindre end 1 uge før kursusstart returneres 0% af kursusafgiften
Afmelding meldes via mail til frederikke@ncfs.dk
Skriv et svar