Ugens røde lærings-tråd kredser om temaet ”Mennesker på kanten af livet”
Foto: En smuk udsigt fra torsdag morgen på besøg ved Blå Kors Rold Skov.
Nogle fredage står vi tilbage med en dybfølt fornemmelse af taknemlighed. Taknemlighed over den åbenhed, tillid og oprigtighed, som mennesker ugen igennem har vist os. Taknemlige over at være mere vidende og mere erfarne, end da ugen begyndte.
Sådan en fredag er det i dag! I hvert fald for Frederikke og Marlene.
Ugens røde lærings-tråd kredser om temaet ”Mennesker på kanten af livet”. I løbet af ugen har vi besøgt en varmestue og to forsorgshjem, lyttet og stillet spørgsmål til virkeligheder, der i udgangspunktet ligger langt fra den velkendte. Det smukke og lærerige er dog, at jo mere vi taler, jo nærmere kommer vi dét, vi umiddelbart ikke synes at kunne genkende.
Tak for en lærerig uge – og rigtig god weekend.
Skriv et svar